Gå til hovedindhold

Stop 7: Se dig for, når du køber ind

Hjælp Nikolaj med at se sig for, når han køber ind.

Intro og fakta

Nikolaj er ved at være færdig med sin indkøbstur. Men han er bange for, at det bliver lidt for dyrt.

Supermarkedets indretning påvirker dine valg

Mange mennesker kommer ofte til at købe mere og bruge flere penge, end de havde planlagt, når de handler i supermarkedet.

Vi bliver fristet, falder lige over et godt tilbud, bliver nysgerrige på en ny vare eller har travlt og ser os ikke ordentligt for, når vi handler.

Det handler derfor om at være vågen og tænke sig om på turen gennem supermarkedet.

Klik på videoen herunder for at se, hvordan supermarkedet er indrettet, så du køber mest muligt.

Når du har arbejdet med stop 7, ved du, hvilken betydning supermarkedets placering af varer har for dine indkøb. Du ved også, hvordan du kan undgå at købe mere og dyrere, end du har planlagt.

Se video om supermarkedets indretning

Opgave

Hjælp Nikolaj med at se sig for, når han køber ind

Nikolaj går tilbage til reolen med lasagneplader for at se, om han kan finde en billigere variant af pladerne.

Han kigger nøje rundt på reolen med lasagneplader. Han ser nu, at dem, han i første omgang havde valgt, faktisk er nogle af de dyreste på reolen. Han kom vist til kun at kigge efter mærker og glemme at se på prisen også.

  • Hvad er jeres råd til Nikolaj, når han gerne vil finde nogle billige lasagneplader? (opgave 16)
  • Hvordan oplever I, at supermarkedet prøver at få jer til at bruge flere penge end planlagt, når I køber ind? Skriv gerne alt I kommer i tanke om. (Opgave 17)
Pasta i supermarkedet

Drøft i gruppen:

 

  • Kigger I rundt på de forskellige hylder på reolen, inden I vælger en vare?
  • Falder I for supermarkedets salgsmetoder?
ok

Gå videre til stop 8

I stop 8 skal I hjælpe Nikolaj med at vælge ved køledisken.

Gå til stop 8