Gå til hovedindhold

Stop 8: Sådan stemmer du i supermarkedet

Hjælp Laura med at vælge ved køledisken.

Intro og fakta

Laura står i kø ved kassen, da hun kommer i tanke om, at hun synes, det kunne være lækkert med bacon til brunchen.

Hun går ud af køen og tilbage ned til køledisken. Der er forskellige pakker med bacon. Der er almindeligt bacon, økologisk bacon og så er der et plantebaseret produkt, der ligner bacon.

Dine valg er vigtige

Når du vælger madvarer i supermarkedet, viser du samtidig producenter og butikker, hvilken slags varer, du gerne vil have, at de producerer og sælger. Det, der sælger godt, er nemlig det, de producerer og udbyder.

Du kan altså være med til at påvirke verden ved at vælge varer, der passer til dit verdenssyn. Her kan mærker igen være en hjælp, når du skal træffe dine valg.

Er naturen og miljøet vigtigt for dig?

Så kan du gå efter økologiske produkter. Du kan kende økologiske produkter på det røde Ø eller det grønne EU blad (som står for det samme). Økologisk produktion giver renere grundvand, større biodiversitet (fx flere insekter, bier, sommerfugle og vilde planter på markerne) og færre sprøjtemiddelrester på frugt og grønt.

Er dyrevelfærd vigtig for dig?

Så kan du gå enten helt droppe at spise kød eller også gå efter økologiske produkter eller produkter med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Animalske produkter med et af disse to mærker betyder, at dyrene er blevet behandlet lidt bedre. Fx har de mere plads at bevæge sig på og kommer også ud i det fri.

Er klimaet vigtigt for dig?

Der er endnu ikke et mærke, der kan hjælpe dig til at vælge klimavenlige madvarer. Du kan dog starte med at skære ned på mængden af kød, du spiser, da produktionen af animalske produkter udleder langt flere drivhusgasser end de vegetabilske.

Når du har arbejdet med stop 8, er du blevet bevidst om, at de valg, du træffer i supermarkedet, påvirker verden omkring dig. Nu er du klar til at gå videre til opgaven.

Fødevaremærker

Opgave

Hjælp Laura med at vælge

I skal nu hjælpe Laura med at træffe en beslutning ved køledisken.

Først skal i snakke sammen om hendes forskellige muligheder:

  1. Hvis Laura vælger det almindelige bacon, hvad viser hun så, der er vigtigt for hende?
  2. Hvis Laura vælger det økologiske bacon, hvad viser hun så, er vigtigt for hende?
  3. Hvis Laura vælger det plantebaserede produkt, hvad viser hun så, er vigtigt for hende?
  4. Hvis Laura ikke vælger nogen af dem, men nøjes med at bruge de ting til brunchen, som hun allerede har købt, hvad viser hun så, er vigtigt for hende?
Køledisk i supermarked

Drøft i gruppen:

 

  • Hvilken mulighed, synes I, Laura skal vælge og hvorfor?
  • Hvordan ‘stemmer’ I selv, når I køber ind?
ok

Gå videre til opsamlingen

I har nu været igennem de 8 stop i supermarkedet med Laura.

I opsamlingen kan i teste jeres viden og dyste mod hinanden.

Gå til opsamling