Indretningen i supermarkedet skal friste dig
Supermarkeders indretning og placering af varer på hylderne er ikke tilfældig. Det er planlagt, så du skal blive fristet til at købe mest muligt. I denne artikel får du en grundlæggende viden om emnet supermarkedets salgsmetoder.
Dit supermarkeds indretning er ikke tilfældig. Indretningen er gennemtænkt, sådan at du som kunde kommer forbi en masse dejlige fristelser på din vej rundt for at finde de ting, du har planlagt. Jo flere varer, du kommer forbi, des større sandsynlighed er der for, at nogle af disse varer frister dig og ender i din indkøbskurv.
Supermarkedets indretning
-
Allerede i butikkens forhal er der kasser og opsætninger med ting, der prøver at friste dig. Ofte er det sæsonvarer som fx pynt og knas til påske, jul og halloween eller grilltilbehør, skub-op is om sommeren eller bare tilbudsvarer. Det er det første du møder, og som fanger din opmærksomhed.
-
Indkøbskurve med hjul og store indkøbsvogne er praktisk, hvis du skal købe stort ind. Skal du ikke have så mange varer, kan de omvendt få dig til at købe mere, end du har brug for. For når du triller dine varer rundt på hjul frem for at bære dem, lægger du ikke på samme måde mærke til, hvor meget du køber. Så kan der uden problemer ryge lidt ekstra varer i kurven.
-
I mange supermarkeder ligger grøntafdelingen lige, når du kommer ind i butikken. Butikken vil nemlig gerne give dig et godt, friskt indtryk af butikken helt fra starten. I større butikker, fx butikker der også sælger tøj, ligger grøntafdelingen nogle gange længere inde i butikken. På den måde skal du forbi fristende tøj og plejeprodukter, før du når ind til madvarerne.
-
Brød, mælk og toiletpapir er eksempler på varer, vi kunder hele tiden har brug for og derfor ofte køber. Det ved supermarkedet. Derfor giver det mening for supermarkedet at placerer disse varer så langt fra hinanden som muligt, så du skal godt rundt i butikken for at finde dem. Prøv at tænke på, hvor disse varer står i det supermarked, du og din familie plejer at handle i. Passer det?
-
De virksomheder, der producerer varerne, kan købe sig til de bedste pladser i butikken. Det gælder især pladserne ved indgangen og for enden af hylderne. Her kommer du ofte forbi og vil lægge mærke til producenternes store, flotte salgsopstillinger. Du får nemt øje på dem og bliver fristet af for eksempel mærkevare-colaen i den store opstilling.
-
Nogle gange placerer butikken to slags varer tæt på hinanden, selvom de egentlig ikke burde være i samme afdeling. Det kan fx være hvidløgspressere lige ved reolen med dåsetomaterne, eller en æbledeler ved frugten i grøntafdelingen. De ting hører jo egentlig hjemme i afdelingen med isenkram. Men måske du bliver fristet til at købe det, mens du køber dåsetomater eller æbler?
-
Hvis du har travlt, og der står dåsetomater på din indkøbsseddel, vil du måske bare tage den første dåse du ser på hylden, og så skynde dig videre. Det ved butikkerne, at mange gør. Derfor er de lidt dyrere luksusvarer placeret lige i øjen- og taghøjde på reolerne. De billigere basisvarer står ofte på de nederste hylder.
Salget af en vare kan stige meget, hvis den bliver flyttet fra en plads på nederste hylde til en plads højere oppe.
-
Ligesom luksusvarerne står i de voksnes øjenhøjde, stiller supermarkedet de varer, der appellerer til børn, i børnehøjde. I børns øjenhøjde findes morgenmadsprodukterne med tegneseriefigurer, ostehaps og mælkesnitter. Idéen er, at børn der er med ude at købe ind, skal få øje på disse varer og overtale deres forældre til at købe det.
-
Vores hjerne reagerer positivt på sukker og fedt. Du bliver simpelthen glad, når du ser slik, sodavand og chips i supermarkedet, fordi belønningscenteret i hjernen bliver stimuleret. Derfor står usunde varer gerne fremme flere steder i butikken. Og hvis det endda er på tilbud, kan det blive svært at gå hjem uden.
-
Reolerne tæt ved kassen er ofte fyldt med slik, som kan friste dig, mens du venter i kø. Når du alligevel bare står og venter, har butikken gjort det let for dig at få et par ekstra varer ned i din kurv.
-
Pladsen ved kassen bruger butikkerne til de varer, du nemt glemmer på turen rundt i supermarkedet, for eksempel batterier. Pladsen kan også bruges på mere sæsonbetonede varer, som læbepomade til dine vintertørre læber. Det er ligesom en minikiosk, lige inden du betaler.
Lav en indkøbsliste
Inden du tager på indkøb, er det en god idé at lave en indkøbsliste. På den måde er det lettere at undgå impulskøb og kun købe det, du har brug for. Når du skriver listen kan du have dit supermarkedets indretning i tankerne. På den måde kan du skrive tingene på listen i den rækkefølge, som du ved, du møder dem. Altså frugt og grønt først, så næste afdeling og næste osv. På den måde undgår du at skulle gå på kryds og tværs i supermarkedet og møde en masse ekstra fristelser under din indkøbstur.
Priser, tilbud og mængderabatter sælger
Supermarkederne kan også lave forskellige tilbud og priser, der skal få dig til at købe mere. Har du styr på, hvordan supermarkederne bruger priser, tilbud og mængderabatter til at sælge flere varer?
Tilbud
Tilbud kan være en god ting, hvis du kan spare meget på en vare, som du alligevel skulle have. Men tilbud kan også friste dig til at købe noget, du egentlig ikke har brug for, bare fordi det er lidt billigere end normalt. Og så har du jo ikke sparet penge, men brugt flere penge, end du behøvede.
Nogle gange står der tilbud på prisskiltet, men måske er der tale om en meget lille besparelse.
Mængderabatter
Mængderabatter kan få dig til at lægge flere varer i kurven, end du har brug for. Hvis 1 pakke pålæg koster 20 kroner, og du kan få 2 pakker for 30 kroner, er du sikkert fristet til at købe 2 pakker. Men hvis du kun har brug for den ene og ender med at smide den anden ud, er det 10 kroner i skraldespanden. Det er både spild af mad og dine penge.
Gule og orange prisskilte
I naturen er gul og orange en signalfarve, der fortæller din hjerne, at her er der noget, du skal lægge mærke til. Derfor fænger gule og orange mærker og prisskilte din opmærksomhed i supermarkedet. Ofte er farven gul forbundet med tilbud. Derfor tror din hjerne automatisk, at alle gule prisskilte handler om tilbud. Men det gør de ikke nødvendigvis. Det er der ingen regler for. Så se dig godt for.
Rodekasser
Rodekasser er kasser, hvor varerne ligger rodet sammen i en bunke. Det får dig til at tro, at indholdet må være billigt. Men det behøver det ikke at være. Et eksempel er nogle deodoranter, der først stod fint på en hylde og ikke solgte så godt. Efter de blev lagt i en rodekasse, solgte de meget bedre. Og prisen var den samme.
Spotvarer
Mange tror, at spotvarer er varer på tilbud. Men det er det ikke. Spotvarer er varer, som ikke er en del af butikkens normale sortiment. De er der altså i en begrænset periode. Men de er bestemt ikke billigere end de normale varer på hylderne. Ofte er de faktisk dyrere.
Kilopris
For langt de fleste varer kan du læse en kilopris på hyldeforkanten under varen. En kilopris er et rigtig godt redskab for dig, hvis du vil sammenligne prisen på to lignende varianter.
Tag nu fx chipsposer. Poserne kan have forskellige størrelse, der kan være forskellige mængder chips i og poserne koster noget forskelligt. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad der er det bedste køb. Sammenligner du kiloprisen kan du finde ud af, hvor du får flest chips for pengene. Ofte har de store poser med rigtig mange chips den billigste kilopris, men er alligevel dyrere alt i alt end den lille pose. Har du kun brug for den lille pose, er den bedre og billigere for dig at købe, end den store pose, hvor du måske ender med at spise alt for meget eller smide chips ud.
Prisen kan selvfølgelig også hænge sammen med kvaliteten på varen. Er en vare af bedre kvalitet og dyrere, må du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig.