Hvad er madspild?

Hvordan kan du undgå madspild og hvad skal du tænke over? Her får du en grundlæggende viden om emnet madspild i forhold til madlavning og indkøb.

Foto:: Getty Images
Billede af skraldespand med appelsiner i, der er blevet til madspild

Foto:: Getty Images

Hver gang mad, der kunne have været spist, bliver smidt ud, er det madspild.

Vi smider rigtig meget mad ud hver dag året rundt. Mad, som kunne have været spist. I Danmark alene smider vi årligt 814.000 tons mad ud. Heraf udgør spild fra private hjem 247.000 tons. Tallene kommer fra Fødevareministeriets første samlede kortlægning af madspild i Danmark, 2021.

Madspild er ikke kun spild af mad. Det er også spild af de ressourcer, som er blevet brugt til at producere maden, fx vand, jordareal og energi. I forbindelse med produktion af fødevarer udledes der CO2, som ikke er godt for klimaet. Ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito, er madspild faktisk et af de områder, der har størst potentiale i forhold til at sænke CO2-udledningen.

Derudover er det også spild af dine penge, når du køber mad, og så smider det ud.

Hvad ender typisk som madspild?

Der er nogle bestemte madvarer, som ofte bliver smidt i skraldespanden og derved ender som madspild i de danske hjem. Det er: 

  • Rester fra aftensmaden
  • Frugt og grønt der har ligget for længe og er blevet dårligt
  • Mad, der har overskredet dets holdbarhed
  • Brød, der er blevet tørt eller muggent.

Typiske årsager til at mad ender som madspild derhjemme

Der er også nogle typiske årsager til, at maden ender i skraldespanden: 

  • At maden, der er blevet købt, ikke når at blive spist, før den bliver for gammel.
  • Forkert opbevaring, der forkorter holdbarheden.
  • Manglende viden om, hvordan rester kan bruges.
  • Manglende viden til at vurdere, om mad kan bruges eller bør kasseres.
  • Manglende opmærksomhed på, at madspild er et problem.

Madspild er ikke det samme som madaffald. Madaffald er de dele af en fødevare, som ikke kan spises. Det er fx knoglerne fra din kylling, de yderste blade fra din blomkål og kernehuse fra æbler. 

Madaffald er ok, så længe det rent faktisk er madaffald. Men der er også dele af maden, som faktisk godt kan spises, men som mange alligevel smider ud som affald. Det gælder fx roden på broccoli, de yderste blade på spidskål og det sidste ketchup i flasken. Det er ikke affald og bliver derfor til madspild, når det smides ud.

Sådan undgår du madspild

  • For nogle familier fungerer det godt at lave madplaner. Med en madplan kan du planlægge præcis, hvad du skal bruge og hvornår. I madplanen kan du vælge retter, der indeholder nogle af de samme ingredienser. For eksempel kan du både bruge spidskål i en wok-ret og i en salat.

    Selvom du laver en madplan, kan det være en god idé at planlægge en ”tøm-køleskabet” dag i løbet af ugen. Så har du en mulighed for at få spist eventuelle rester her.

  • Når du skal købe ind, er det let at komme til at købe for meget eller forkert ind, hvis du ikke ved, hvad du skal have. Skriver du en indkøbsliste hjemmefra, kan du nemlig samtidig tjekke, hvad du allerede har og dermed undgå at købe mere, end du skal bruge.

  • Tilbud kan være fristende, især hvis du sparer mange penge. Men hvis du køber 3 for 2’s pris og alligevel kun får brugt 1, smider du både mad og penge ud af vinduet.

    Portionsstørrelser kan også bidrage til madspild. Nogle gange får du mest for pengene, hvis du køber store poser eller pakker. Vælg dog altid den portion, der passer til dit behov. Spørg dig selv: Får du virkelig spist det største hvidkålshoved eller det store rugbrød?

  • Det kan være en god idé at have et lager af de mest basale ting i dit køkken. Med et basislager, som du sørger for at holde nogenlunde orden i og fyldt, kan du altid lave mad og improvisere, eksperimentere og tilføre masser af smag til eventuelle rester, du skal have brugt. Med et basislager kan du altså lettere få brugt dine rester og undgå at de ryger i skraldespanden.

    Et basislager kan fx bestå af:

    • Tørvarer: Linser, bønner, kikærter, ris, bulgur, pasta, nudler, mel, havregryn, bagepulver
    • Glas og konserves: Olie, eddike, flåede tomater, tomatpuré, kokosmælk, pesto, tapenader, sennep, ketchup, chilisauce, majs, marmelade
    • Krydderier: Salt, peber, karry, paprika, chili, tørret timian, basilikum, oregano, rosmarin, laurbærblade, kanel, kardemomme, vaniljepulver
    • Snacks: Nødder, mandler, kerner, rosiner
    • I køleskabet: Æg, mælk, syrnet mejeriprodukt, ost, smør, gær, mayonnaise
    • Grøntsager: Kartofler, løg, hvidløg, gulerødder
    • På frost: Pitabrød, flute, kartoffelbåde, ærter og snittet grønt

  • Hvis du opbevarer din mad rigtigt, kan du få den til at holde længere og undgå at smide den ud. Nogle madvarer har bedst af at blive opbevaret på køl, andre i køkkenskabet, på køkkenbordet eller på frys. Der kan også være forskel på, om maden skal i en frysepose eller om den skal kunne få luft.

    Køl hurtigt rester ned, så holder de sig bedre. Det skal kun lige dampe af, før du sætter maden på køl.

    Maden køler hurtigere ned, hvis du fordeler den i flere små beholdere. Opbevar resterne ved højst 5 grader i køleskabet i en lukket beholder. Så holder resterne sig bedst, og bakterier vokser ikke så hurtigt som ved for eksempel stuetemperatur.

    I Forbrugerrådet Tænks app For resten kan du slå op under råvarer og finde tips til den optimale opbevaring.

  • Stil de ældste varer forrest i køle- og køkkenskabe, så du husker at bruge dem først. Du kan også lave en skal-spises-snart-hylde i køleskabet, hvor du så har den mad, der skal spises snart.

    Stil yoghurten eller ketchuppen på hovedet, og klip remouladen op for at få det sidste med ud.

    Tjek løbende temperaturen i dit køleskab – den skal max være 5 grader.

  • Det er en god idé at vide, hvad de forskellige datomærkninger betyder, så du kan undgå at smide mad ud, som egentlig godt kunne spises.

    Det meste mad, der er pakket ind i emballage, har en holdbarhedsdatomærkning på emballagen. Der findes 2 forskellige datomærker: “Bedst før” og “Sidste anvendelsesdato”. 

    Begge typer datomærkning gælder, så længe produktet er uåbnet og opbevaret korrekt. Efter åbning ændrer holdbarheden sig og afhænger blandt andet af, hvordan du opbevarer maden og om du kommer til at kontaminere den – f.eks. ved at bruge en beskidt teske i syltetøjet eller røre ved selve osten, når du skærer den. Brug altid en ren ske eller kniv, når du tager af maden, pak den ordentligt ind og stil den hurtigt på køl igen. Kig efter ”holdbarhed efter åbning” på produktet.

    "Bedst før"

    Selvom datoen for ”Bedst før” er overskredet, kan varen godt stadig være god, hvis den har været opbevaret korrekt. Hvis varen ser fin ud og smager og lugter fint, kan den sagtens spises. Her skal du altså bruge dine sanser og ikke bare kassere maden, når datoen er overskredet. Derfor ser du også mærkningen ”Bedst før – ofte god efter” på nogle fødevarer.

    ”Sidste anvendelsesdato”

    ”Sidste anvendelsesdato” finder du på fødevarer, hvor du kan blive syg af at spise fødevaren, hvis datoen er overskredet. Du kan ikke se, lugte eller smage, om den er god. Du skal derfor altid smide mad ud, der har overskredet denne dato. Det er fx på kød og fisk. 

    Er du i tvivl om, hvorvidt en madvare kan spises, kan du slå den op i For Resten-Appen.

Gem og brug dine rester

Har du rester af middagsmad, stumper og ender af brød, grøntsager, ost, pålæg osv. i dit køleskab, er det en god idé at bruge det først, så det ikke ender som madspild.

Rester fra aftensmaden –  selv de små rester – kan du bruge til madpakker.

Frugter og grøntsager, der er blevet rynkede, behøver ikke ende i skraldespanden.

Sådan kan du blandt andet bruge dem:

  • Frugter, der er rynkede eller overmodne, er gode i kager eller smoothies.
  • Pærer er lækre i en pæretærte.
  • Æbler kan du koge til kompot og bruge på morgengrøden eller din ymer.
  • Rynkede gulerødder, rødbeder og æbler kan du tilsætte til dej til brød og boller.
  • Brune bananer er gode i smoothies, i banankage eller bananpandekager.

Vær kreativ med dine opskrifter

Husk at du ikke behøver at følge opskrifter til punkt og prikke. Du kan sagtens erstatte ingredienser i en opskrift med noget andet, som du måske allerede har i køleskabet. Brug for eksempel revet citronskal i stedet for citrongræs, brug yoghurt i stedet for creme fraiche og så videre.

Hvis du køber en helt særlig ingrediens til en ret, kan det let ske, at du ikke får brugt det hele og resten ender i skraldespanden på et tidspunkt.

Du kan også helt undvære en opskrift og lave fx en pizza ud af dine rester. Dejen kan laves på mange forskellige måder, saucen ligeså og som fyld kan man nærmest putte hvad som helst på. Det er en rigtig god resteret.

Frys dine rester

Har du mad, du ikke kan nå at spise, før det bliver for gammelt, er det en god idé at fryse det ned. Så kan du spise det på et senere tidspunkt. Det gælder både for råvarer og middagsrester.

Det eneste du skal være opmærksom på er, at køle det ned, fryse det, tø det op og opvarme det på en ordentlig måde, så du undgår at det bliver dårligt undervejs. I For resten appen kan du finde mere information om dette.