Sådan skal dine elever gøre…
1. Åbn svararket til den valgte case (eller brug det svarark, du som lærer har delt ud). Her skal svarene skrives.
2. Tryk på Stop 1
3. Læs teksten/se videoen/kig på billederne i fanebladet “Intro og fakta”
4. Læs teksten og besvar spørgsmålene i fanebladet “Opgave”
5. Skriv svarene i svararket
6. Tryk på næste Stop og gentag punkt 3-6
Lærervejledning
“Bliv klar til turen i supermarkedet” er udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Munksgaard og Elin Kristensen, Social&SundhedsSkolen i Herning.
Materialet er oprindeligt målrettet faget Samfund og Sundhed på Grundforløb 1 på erhvervsskoler, men kan også bruges i folkeskolens ældste klasser samt første årgang af andre ungdomsuddannelser.
Formål
Formålet med materialet er at klæde unge på til at træffe gode, oplyste valg for dem selv, når de køber ind.
Eleverne skal gennem materialet:
- Reflektere over egne valg i indkøbssituationen
- Blive bevidste om varedeklarationen, priser, tilbud, råvarer i sæson, madspild og fødevaremærker i supermarkedet
- Få viden om, hvordan supermarkedets indretning og placering af varerne har indflydelse på deres valg
Kort sagt: Eleverne skal tage de første skridt til at blive kompetente forbrugere.
Sådan understøtter materialet formål og indhold for faget Samfund og Sundhed
Formålet med Samfund og Sundhed er blandt andet: ”At eleven opnår en helhedsforståelse af sundhedsbegrebet i arbejdsmæssige, samfundsmæssige og personlige sammenhænge. Eleven udvikler kompetence til at tage stilling til sundhedsmæssige problemstillinger i eget liv.”
Undervisningsmaterialet understøtter dette formål, ligesom det kommer rundt om nogle af de emner, Samfund og Sundhed også skal indeholde såsom: ”privatøkonomi, sundhed og livsstil i et personligt (…) og samfundsmæssigt perspektiv”, refereret fra Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, bilag 22, retsinformation.dk.
På denne side finder du alt, hvad du har brug for som underviser for at kunne bruge “Bliv klar til en tur i supermarkedet” i din undervisning:
Introduktion til materialet
Formål: At klæde unge mellem 15 og 20 år på til at træffe kompetente valg, når de køber ind i supermarkedet.
Målgruppe: Unge mellem 15-20 år.
Egnede fag: Samfund- og sundhedsfag
Varighed: 2 lektioner á 45 min.
Form: Grupper af 3 elever sammen om 1 pc. Afsluttende fælles opsamling i klassen – evt suppleret med denne Kahoot. Materialet kan også printes (læs mere om at printe det her), men det egner sig bedre til digital brug.
Indhold: Materialet består af 2 cases, der begge kommer rundt om følgende emner:
- Planlægning af indkøb
- Information på emballage
- Mærker på mad
- Pris og tilbud
- Frugt og grønt i sæson
- Madspild
- Supermarkedets salgsmetoder
- Hvordan valg i supermarkedet har betydning for verden omkring os
Eleverne skal vælge en af de to cases at arbejde med. Begge cases er bygget op med samme emner, men opgaverne vil være lidt forskellige.
Case 1 Nikolajs lasagne: Nikolaj er en sporty type, der gerne vil imponere veninden Stine med hjemmelavet lasagne. Han skal undervejs på turen i supermarkedet træffe en række valg om de produkter, han skal købe.
Case 2 Lauras brunch: Laura har inviteret tre veninder på brunch. Laura interesserer sig for sundhed og skal træffe en række valg på turen igennem supermarkedet.
Forslag til forløb
Vi foreslår, at forløbet afvikles i to faser: Gruppearbejde i mindre grupper og fælles opsamling i klassen.
1. fase (gruppearbejde)
Eleverne bliver inddelt i mindre grupper af 2 til 3 personer og starter med at vælge, om de vil arbejde med case 1 eller case 2.
Når grupperne har valgt case, skal de sammen gennemgå casens 8 stop i supermarkedet.
Hvert stop er bygget ens op og består af en introduktion, lidt fakta evt. med video eller billeder, en opgavedel med 1-4 opgaver og en fælles drøftelse til sidst. Stoppene sætter fokus på nogle af de valg, vi skal træffe som forbrugere, når vi køber ind.
Grupperne skal skrive deres svar på opgaverne i det digitale svarark eller alternativt i et svarark, du printer til dem:
Se og print svarark til case 1: Nikolajs lasagne
Se og print svarark til case 2: Lauras brunch
Når grupperne er færdige med at løse opgaverne, kan de under punktet Opsamling se en video, som på få minutter opsamler pointerne i de 8 stop.
Som en hjælp til dig som underviser er der en svarnøgle til opgaverne, som du finder i et punkt længere nede på denne side.
2. fase (opsamling i klassen)
Når eleverne er færdige med alle opgaver, samles klassen igen. Her kan I lave en fælles opsamling, hvor I gennemgår én eller begge cases og lader grupperne byde ind med svar.
Som afslutning på lektionerne har vi lavet en quiz i programmet kahoot, hvor eleverne kan teste den viden, de lige har fået. I kan vælge, om eleverne deltager som grupper eller enkeltpersoner. Find vejledning til kahooten under næste punkt.
Alternativ brug af materialet
Hvis du ønsker en mere lærerstyret brug af materialet, kan du vælge at gennemgå én af de to cases med hele klassen samlet. Her er det vigtigt, at du viser klassen videoerne i materialet, da det er her, meget information ligger.
Test dine elevers viden med en kahoot
Test dine elevers viden med kahooten om indkøb i supermarkedet.
Sådan gør du:
- Tryk på dette link på din computer, som er forbundet med en storskærm.
- Tryk på den grønne kasse i venstre side, hvor der står “Classic”.
- Vent lidt, og så vil der dukke en Game-PINkode op, som er helt særlig for netop dette spil.
- Nu skal dine elever via deres egne smartphones gå ind på kahoot.it (eller åbne kahoot-appen, hvis de har den) og så indtaste den PINkode, der står på skærmen. De skal vælge et spillernavn for at deltage.
- Når alles navne er dukket op på skærmen, er I klar. Tryk Start.
- Hvert spørgsmål er bygget op, så der først står spørgsmålet, så kommer de 4 svarmuligheder. Når alle har svaret, trykker du Next og så ser I resultaterne.
Rigtig god spillelyst :)
Svarnøgle til case 1
Stop 1:
Eleverne skal regne ud, hvad Nikolaj skal købe ind, ved at kigge på opskriften af lasagnen, læse teksten og kigge på SMSbilledet.
Svar til opgave 1: Nikolaj skal købe:
400 g oksekød, hakket 10-12 % fedt
1 løg
1 gulerod
2 dåser hakkede tomater
9 lasagneplader (almindelige eller fuldkorn)
Svar til opgave 2: Samme ingredienser som i svaret til opgave 1, bare i den rækkefølge, eleverne ville finde dem i supermarkedet på billedet i deres svarark.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Inden du skal handle, er det en god idé at planlægge, hvad du skal have at spise indtil næste indkøb.
- Det er en god idé at tjekke, hvad du har i forvejen. Sådan undgår du at købe noget, som så ikke bliver brugt.
- Skriv en indkøbsseddel, og prøv at lade være med at købe mere, end der står på sedlen.
- Skriv gerne varerne op i den rækkefølge, som du finder dem i butikken. Dermed kan du både spare tid og undgå at blive fristet.
Stop 2:
Eleverne skal læse ingredienslisten for den færdiglavede lasagne og vurdere, om der er nok grøntsager i – eller om der er flere grøntsager i den, de selv laver.
Den købte lasagne indeholder følgende grøntsager:
5 % tomater (ca. 42,5 g)
Løg (mindre end 42,5 g)
Den hjemmelavede lasagne indeholder 1 løg, 1 gulerod samt 800g flåede tomater. Den indeholder således flest grøntsager og kan i øvrigt let suppleres med flere, hvis man ønsker det.
Svar til opgave 3: Den hjemmelavede indeholder flest grøntsager.
Svar til opgave 4: Eleverne må selv bestemme og begrunde deres valg.
Idéer til drøftelse med eleverne:
Som udgangspunkt er det en fordel at lave sin mad selv, fordi:
- Det oftest vil være billigst
- Man kan selv bestemme, hvad der kommer i maden
- Man kan supplere med flere grøntsager
- Man undgår tilsat salt, sukker og fedtstoffer, som indholdet ofte er højt af i færdigmad.
Stop 3:
Eleverne skal hjælpe Nikolaj med at vælge lasagneplader, som følger Stines ønske om, at det skal være sundt. De vil lære om Fuldkornslogoet og Nøglehullet, der er pejlemærker for sundere valg.
Hjælp til opgaven: Der findes mange mærker på fødevarer. Klik her for at læse en kort forklaring om de vigtigste af dem.
Svar til opgave 5: Lasagnepladerne til højre med mærkerne.
Svar til opgave 6: Eleverne skal her nævne andre fødevaremærker, de kender.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Hvad betyder mest for jeres valg.
- Er det sundhed?
- Miljø?
- Økonomi?
- Økologi?
- Eller andre ting?
- Hvad påvirker jer og jeres valg?
Stop 4:
Eleverne skal her sammenligne prisskilte for at blive bevidste om forskel på pris og de oplysninger, man kan læse sig til på et prisskilt – fx kiloprisen. De skal også tænke over kvalitet og kvantitet.
Svar til opgave 7: Kiloprisen er prisen for en vare pr. kilo. Den er god at kende, for så kan man sammenligne prisen på varer, der har forskellig størrelse. Man kan ofte læse den på prisskiltet på hyldeforkanten.
Priserne i stoppet er disse:
500 g, 11,95 (kg: 23,90). Ved storkøb: 1500 g, 29.95 (kg: 19,96)
400 g, 9,95 (kg: 24,88)
400 g, 7,95 (kg: 19,88)
400 g, 5,95 (kg: 14,88)
400 g, 10,95 (kg: 27,38)
Svar til opgave 8: De billigste, hakkede tomater er X-tra hakkede tomater (400 g, 5,95 (kilopris: 14,88)).
Svar til opgave 9: 12,50 kroner er forskellen på kilopris på den billigste og dyreste (27,38 – 14,88 = 12,50 kr.).
Svar til opgave 10: Elevernes egne bud på, hvad prisforskellen kan skyldes… kvalitet, kendte mærker, økologi osv.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Mængderabat – hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke?
- Kan prisforskelle hænge sammen med:
- om varen er økologisk
- om varen er bearbejdet på en bestemt måde
- om varen – i dette tilfælde – indeholder andet end tomater
- om der er tale om et kendt mærke, et discountmærke eller butikkens eget mærke.
Stop 5:
Eleverne skal komme med bud på, hvilke ekstra grøntsager, der er i sæson, som Nikolaj kan komme i sin lasagne.
Hjælp til svaret: Det er en god idé at vælge frugter og grøntsager, der er i sæson. Her er kvaliteten af råvarerne oftest bedst, både når det gælder smag og indhold af vitaminer og mineraler. Du kan desuden ofte spare penge, når du køber de råvarer, der er i sæson. Klik her for at se en oversigt over, hvornår forskellige frugter og grøntsager er i sæson.
Svar til opgave 11: Eleverne finder selv på grøntsager – gerne dem, de kan se er i sæson i juli på billedet i opgaven.
Svar til opgave 12: Eleverne skal finde på nye grøntsager til lasagnen, som de i oversigten kan se er i sæson i maj måned.
Idéer til drøftelse med eleverne: Man kan tilsætte grøntsager, som næsten ”falder i” med kødsovsen og dermed ikke fremstår som grøntsager. Det kan fx være revet squash, finthakket aubergine, revne gulerødder eller revet spidskål. Man kan også tilsætte grøntsager i større stykker, som beholder deres form under tilberedningen. Det kan fx være gulerødder i tern, broccoli i buketter, peberfrugt i tern, porrer i skiver eller champignon i skiver.
Stop 6:
For at gennemføre dette stop kræver det, at en elev i hver gruppe downloader Forbrugerrådet Tænks gratis app: For resten. Den fylder ikke meget og kan slettes igen efter brug.
I opgaven er det beskrevet, hvordan de navigerer hen til den side i appen, de skal bruge.
Svar til opgave 13: Squash opbevares bedst i køleskabet.
Svar til opgave 14: Nej – du skal ikke spise muggen squash. Den skal kasseres.
Svar til opgave 15: Her kan eleverne nævne retter og anvendelsesmuligheder for de ekstra squash. Kun fantasien sætter grænser.
Stop 7:
Eleverne skal her få øjnene op for, hvordan supermarkedet – og den enkelte reols indretning – påvirker deres valg.
Hjælp til svaret: Supermarkederne placerer de varer i øjenhøjde, som de gerne vil have, at vi lægger mærke til og køber. Det vil oftest være lidt dyrere varianter eller specialvarer. Discountvarer står ofte allernederst, så man skal ”anstrenge” sig for at få øje på dem.
Svar til opgave 16: Nikolaj skal kigge ned på de nederste hylder i reolen for at finde de billigste lasagneplader.
Svar til opgave 17: Eleverne skal nævne måder, hvorpå supermarkedet prøver at få os til at bruge flere penge end planlagt. Det kan være svar som:
- At supermarkedet anvender store vogne.
- At ”fristende” varer (slik, kager) er placeret, så man næsten støder ind i dem på sin vej igennem supermarkedet.
- At supermarkedet er indrettet, så man nærmest skal igennem hele butikken for at købe fx en liter mælk og en pakke køkkenrulle.
- At slik og ”småting” er placeret ved kassen, hvor man har god tid til at lade sig friste.
- At der er gule ”tilbudsmærker” – også på varer, som reelt ikke er på tilbud.
- At supermarkedet bruger udtryk som ”spot-tilbud”, ”kun kort tid” osv., som får os til at handle hurtigt uden at tænke os om.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Tal om, hvad man selv kan gøre for at undgå at bruge flere penge end planlagt.
- Tag en kurv, man selv skal bære rundt på, i stedet for en vogn eller en kurv på hjul.
- Lav en indkøbsseddel, så man ikke er så let at friste.
Stop 8:
Eleverne skal her blive bevidste om, at alle de valg, de træffer, har betydning for verden omkring dem. Vælger de fx økologisk kød, øger de efterspørgslen og dermed produktionen er økologisk kød. Vælger nok økologisk kød, vil flere landmænd omlægge til økologi osv.
Der er ingen opgaver, der skal besvares på svararket til stop 8, men eleverne skal drøfte de forskellige muligheder, Nikolaj har.
Svarnøgle til case 2
Stop 1:
Eleverne skal regne ud, hvad Laura skal købe ind, ved at kigge på hendes menu og læse teksten.
Svar til opgave 1: Laura skal købe:
Boller
Marmelade
Pandekager
Friske bær
Bananer
Svar til opgave 2: Samme ingredienser som i svaret til opgave 1, bare i den rækkefølge, eleverne ville finde dem i supermarkedet på billedet i deres svarark.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Inden du skal handle, er det en god idé at planlægge, hvad du skal have at spise indtil næste indkøb.
- Det er en god idé at tjekke, hvad du har i forvejen. Sådan undgår du at købe noget, som så ikke bliver brugt.
- Skriv en indkøbsseddel, og prøv at lade være med at købe mere, end der står på sedlen.
- Skriv gerne varerne op i den rækkefølge, som du finder dem i butikken. Dermed kan du både spare tid og undgå at blive fristet.
Stop 2:
Eleverne skal læse ingredienslisten for de færdiglavede pandekager og se, om de indeholder æg.
Svar til opgave 3: Nej – Laura kan ikke bruge de færdiglavede. Hun må bage pandekager selv.
Svar til opgave 4: De fremhævede ingredienser er alle allergener, som man kan få en allergisk reaktion af at spise.
Idéer til drøftelse med eleverne:
Som udgangspunkt er det en fordel at lave sin mad selv, fordi:
- Det oftest vil være billigst.
- Man kan selv bestemme, hvad der kommer i maden.
- Man kan supplere med flere grøntsager.
- Man undgår tilsat salt, sukker og fedtstoffer, som indholdet ofte er højt af i færdigmad.
Stop 3:
Eleverne skal hjælpe Laura med at vælge boller, som er sunde. De vil lære om Fuldkornslogoet og Nøglehullet, der er pejlemærker for sundere valg.
Hjælp til opgaven: Der findes mange mærker på fødevarer. Klik her for at læse en kort forklaring om de vigtigste af dem.
Svar til opgave 5: Bollerne til venstre med mærkerne.
Svar til opgave 6: Eleverne skal her nævne andre fødevaremærker, de kender.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Hvad betyder mest for jeres valg?
- Sundhed?
- Miljø?
- Økonomi?
- Økologi?
- Eller andre ting?
- Hvad påvirker jer og jeres valg?
Stop 4:
Eleverne skal her sammenligne prisskilte for at blive bevidste om forskel på pris og de oplysninger, man kan læse sig til på et prisskilt – fx kiloprisen. De skal også tænke over kvalitet og kvantitet.
Svar til opgave 7: Kiloprisen er prisen for en vare pr. kilo. Den er god at kende, for så kan man sammenligne prisen på varer, der har forskellig størrelse. Man kan ofte læse den på prisskiltet på hyldeforkanten.
Priserne i stoppet er disse:
350 g, 23,00 (kg: 65,71)
310 g, 17,75 (kg: 57,26)
800 g, 14,95 (kg: 18,69)
275 g, 13,95 (kg: 50,73)
400 g, 9,95 (kg: 24,88)
435 g, 23,95 (kg. 55,06)
Svar til opgave 8: Den billigste jordbærmarmelade er X-tra Jordbærmarmelade (800 g, 14,95 (kilopris: 18,69).
Svar til opgave 9: 47,02 kroner er forskellen på kilopris på den billigste og dyreste (65, 71 – 18,69 = 47,02 kr.).
Svar til opgave 10: Elevernes egne bud på, hvad prisforskellen kan skyldes… kvalitet, kendte mærker, økologi osv.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Mængderabat – hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke?
- Kan prisforskelle hænge sammen med:
- om varen er økologisk
- om varen er bearbejdet på en bestemt måde
- om varen indeholder andet end jordbær
- om der er tale om et kendt mærke, et discountmærke eller butikkens eget mærke.
Stop 5:
Eleverne skal komme med bud på, hvilke bær Laura skal købe, hvis hun gerne vil købe bær i sæson til sin smoothie.
Hjælp til svaret: Det er en god idé at vælge frugter og grøntsager, der er i sæson. Her er kvaliteten af råvarerne oftest bedst, både når det gælder smag og indhold af vitaminer og mineraler. Man kan desuden ofte spare penge, når man køber de råvarer, der er i sæson. Klik her for at se en oversigt over, hvornår forskellige frugter og grøntsager er i sæson.
Svar til opgave 11: Jordbær er det bedste bud på et bær, Laura kan købe som er i sæson i juni.
Svar til opgave 12: Eleverne skal finde på en opskrift på en smoothie ud fra de idéer, der er i opgavebeskrivelsen.
Idéer til drøftelse med eleverne:
Alle smoothies indeholder frugt, men der kan også tilsættes mange andre råvarer, der kan give et hav af smagsvarianter og gøre smoothien mere nærende og mættende. Det kan fx være:
- Havregryn, som gør smoothien mere mættende og giver en tykkere konsistens.
- Mandler eller nødder, som tilfører sunde fedtstoffer.
- Kakaopulver, som giver en dejlig smag sammen med fx banan.
- Skyr, som tilfører protein.
- Spinat, som giver en flot, grøn farve og bidrager med forskellige vitaminer og mineraler.
Stop 6:
For at gennemføre dette stop kræver det, at en elev i hver gruppe downloader Forbrugerrådet Tænks gratis app: For resten. Den fylder ikke meget og kan slettes igen efter brug.
I opgaven er det beskrevet, hvordan de navigerer hen til den side i appen, de skal bruge.
Svar til opgave 13: Bananer opbevares bedst på køkkenbordet.
Svar til opgave 14: Bananers skind bliver brunt, hvis de kommer i køleskabet.
Svar til opgave 15: Her kan eleverne nævne retter og anvendelsesmuligheder for de ekstra bananer. Kun fantasien sætter grænser.
Stop 7:
Eleverne skal her få øjnene op for, hvordan supermarkedet – og den enkelte reols indretning – påvirker deres valg.
Hjælp til svaret: Supermarkederne placerer de varer i øjenhøjde, som de gerne vil have, at vi lægger mærke til og køber. Det vil oftest være lidt dyrere varianter eller specialvarer. Discountvarer står ofte allernederst, så man skal ”anstrenge” sig for at få øje på dem.
Svar til opgave 16: Laura skal kigge ned på de nederste hylder i reolen for at finde det billigste hvedemel.
Svar til opgave 17: Eleverne skal nævne måder, hvorpå supermarkedet prøver at få os til at bruge flere penge end planlagt. Det kan være svar som:
- At supermarkedet anvender store vogne.
- At ”fristende” varer (slik, kager) er placeret, så man næsten støder ind i dem på sin vej igennem supermarkedet.
- At supermarkedet er indrettet, så man nærmest skal igennem hele butikken for at købe fx en liter mælk og en pakke køkkenrulle.
- At slik og ”småting” er placeret ved kassen, hvor man har god tid til at lade sig friste.
- At der er gule ”tilbudsmærker” – også på varer, som reelt ikke er på tilbud.
- At supermarkedet bruger udtryk som ”spot-tilbud”, ”kun kort tid” osv., som får os til at handle hurtigt, uden at tænke os om.
Idéer til drøftelse med eleverne:
- Tal om, hvad man selv kan gøre for at undgå at bruge flere penge end planlagt.
- Tag en kurv, man selv skal bære rundt på, i stedet for en vogn eller en kurv på hjul.
- Lav en indkøbsseddel, så man ikke er så let at friste.
- Undgå at købe ind på tom mave.
Stop 8:
Eleverne skal her blive bevidste om, at alle de valg, de træffer, har betydning for verden omkring dem. Vælger de fx økologisk kød, øger de efterspørgslen og dermed produktionen er økologisk kød. Vælger mange økologisk kød, vil flere landmænd omlægge til økologi osv.
Der er ingen opgaver, der skal besvares på svararket til stop 8, men eleverne skal drøfte de forskellige muligheder, Laura har.