Kend dine fødevarer

Hvorfor skal du vide noget om den mad, du spiser?

Inden fødevarer ender i supermarkedet, hvor du kan købe dem, har de en rejse bag sig. Noget mad er uforarbejdet. Det gælder fx frugt og grøntsager, som du kan købe i deres naturlige form. Andet mad er forarbejdet, som fx ost, leverpostej og kanelgifler. Det kan være tilberedt på forskellige vis og bestå af en lang liste af ingredienser. Nogle gange kan det være svært at gennemskue, hvad den mad, du køber, egentlig består af, og hvordan den er produceret.

For at kunne træffe de rette valg, når du køber ind, skal du vide noget om:

Dyrevelfærd og miljø: Hvis du kender de mærker, der signalerer noget om bæredygtighed, ved du, hvordan du kan vælge varer, der lever op til dine krav for fx dyrevelfærd og miljø.
Markedsføring: Hvis du er opmærksom og kender de almindelige markedsføringsgreb, kan du bedre opdage, når en producent prøver at sælge dig et produkt ved at tale til dine følelser.
Sundhed: Hvis du ved, hvad maden består af, kan du bedre tage stilling til, om det er noget for dig.

Heldigvis kan du få rigtig meget viden om din mad ved at tage et nærmere kig på alle de informationer, der er på emballagen.

Sådan læser du varedeklaration

Færdigpakket mad skal have en varedeklaration trykt på emballagen. Den er din mulighed for at læse, hvad maden rent faktisk indeholder. Varedeklarationen finder du ofte på bagsiden af emballagen. Varedeklarationen skal indeholde en varebetegnelse, en ingrediensliste og en næringsdeklaration.

Varebetegnelsen

Varebetegnelsen er den hurtige måde at finde ud af, hvilken slags vare du har i hænderne. Har varen et fancy navn a la Mama Rosas mirakulosa, som det er svært at vide, hvad er, kan du i varebetegnelsen læse, at der er tale om hakkede tomater.

Ingredienslisten

Ingredienslisten fortæller dig, hvilke ingredienser der er i maden. Første ingrediens på listen, er den, der er mest af i madvaren. Næste ingrediens er der næstmest af og så videre.

Når ingredienser er fremhævet med fx fed skrift, kursiv eller store bogstaver, er de allergener. Det drejer sig for eksempel om mælk, æg, nødder og hvedemel. Allergener er de ingredienser, der typisk kan give allergiske reaktioner.

Tilsætningsstoffer står også i ingredienslisten. De kan enten være naturlige eller kemisk fremstillede. Tilsætningsstoffer kaldes også for E-numre, og de giver maden farve, smag eller konsistens.

Næringsdeklarationen

Næringsdeklarationen indeholder information om næringsstoffer i maden. Her kan du også læse, hvordan fordelingen af fedt, protein og kulhydrat er i maden. Det er også her, du kan læse, hvor meget sukker og fibre der er i produktet.

Kostfiberindholdet står også i næringsdeklarationen. Kostfibre fortæller dig, hvor groft produktet er. Rugbrød indeholder flere kostfibre end hvedebrød. Kostfibre er godt for fordøjelsen og holder dig mæt længere.

Energi- og næringsindholdet er altid angivet for 100 g produkt. Husk at pakken, du står med, ofte vejer mere eller mindre end 100 g. For eksempel vejer en pose chips 175 g. Derfor kan posen med chips indeholde næsten dobbelt så meget energi, som det tal, du læser på posen.

Anden information på emballagen

Den meste mad, der er pakket ind i emballage, har en datomærkning på emballagen. Der findes 2 forskellige datomærker: “Sidste anvendelsesdato” og “Bedst før”.

”Bedst før” er vejledende. Det vil sige, at hvis varen ser ud, smager og lugter fint, kan den sagtens spises selvom datomærkningen er overskredet. Her skal du altså bruge dine sanser og ikke bare kassere maden, når datoen er overskredet. Derfor ser du også mærkningen ”Bedst før – ofte god efter” på nogle fødevarer.

”Sidste anvendelsesdato” finder du på fødevarer, hvor du kan blive syg af at spise fødevaren, hvis datoen er overskredet. Du kan ikke se, lugte eller smage, om den er god. Du skal derfor altid smide mad ud, der har overskredet denne dato.
Du kan læse på emballagen, hvor varen kommer fra. Derved kan du vide, om din varer er rejst langt for at nå frem til dit supermarked, eller om den kommer fra Danmark.
Billeder og illustrationer på madens indpakning skal fange din opmærksomhed. De skal også få dig til at associere produktet med bestemte ting, så du får lyst til at købe varen. Sportsfolk kan få dig til at tænke, at varen er sund. Landlig idyl som for eksempel en bondegård kan få dig til at tænke, at varen er skabt under landlige forhold.

Men sportsfolk på pakken er ingen garanti for, at maden er sund. Og naturlige motiver på pakken betyder ikke, at maden er fri for konserveringsmidler, farvestoffer og andre e-numre, eller at der er taget hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed.

Emballagens design kan lægge op til en bestemt opfattelse af varen, men lad dig ikke narre. Brug tid på at læse, hvad der står på varen, så du ved, hvad der reelt er i varen.
Varen kan have et navn, der leder dine tanker hen på landlig idyl, gamle dage eller sunde råvarer.

Ord som “ægte”, “gammeldags”, “klassisk” og “hjemmelavet” er gode salgsord, der får produkterne til at virke mere traditionelle og naturlige. Men de kan sagtens stamme fra en fabrik. Reglerne for brug af disse ord er uklare og til fortolkning, så derfor kan produkter, der kalder sig ægte eller gammeldags, godt indeholde en masse tilsætningsstoffer eller være lavet på en fabrik.

Pas også på betegnelser som “med kyllingesmag” eller “chokoladesmag”. Det kan betyde, at varen slet ikke indeholder kylling eller chokolade, men blot er tilsat en smagsgiver.
På nogle typer produkter står der også noget om, at produktet har et højt indhold af protein eller at det indeholder særlige vitaminer. Så tænker du måske, at produktet er sundt. Men der står jo intet om indhold af fedt og sukker.

“Uden tilsat sukker” står der på flere produkter, og det kan få dig til at tro, at produktet er sundt. Men produktet kan godt have et højt naturligt indhold af sukker.

Sammenligninger som “30 procent mindre fedt” eller “25 procent mindre sukker” bliver også ofte brugt til at få et produkt til at se sundt ud. Men det er ofte svært at vide, hvad producenten sammenligner med. Reglerne siger, at varen kun må sammenligne med andre varer af samme slags. Og sammenligningen skal tage højde for flere produkter.

Producenter opfinder sommetider deres egne mærker eller symboler, der ligner de officielle mærker, som du kan læse om i næste afsnit. Der er dog ingen eller uklare krav til de selvopfundne mærker. Mærkerne an få dig til at tro, at varen lever op til nogen officielle standarder, uden at det er rigtigt.

Kig efter mærkerne, når du handler ind

Mærker på mad kan være en hjælp for dig, når du køber ind. Mærkerne kan bruges som et pejlemærke, der udtrykker en slags pakkeløsning, således at du ikke behøver at nærstudere varedeklarationen for hvert enkelt produkt.

Forbrugerrådet Tænk har udvalgt en række mærker, som er gode at kende, når du køber ind.

Mærkerne er udvalgt, fordi vi mener, at de:

Kommer fra troværdige myndigheder eller organisationer.
Gør en reel forskel, fordi de stiller høje krav til produkterne.
Er relevante for mange.
Dækker markedet bredt ved at rumme både sundhed, etik, miljø og dyrevelfærd.

Herunder er en kort beskrivelse af hvert mærke.

Mærker på mad

Madvarer, der er et sundere valg inden for en varegruppe, kan få mærket. Du kan finde på mærket på 33 fødevaregrupper som for eksempel mælk, brød, færdigretter og fisk. Produkter kan mærkes med Nøglehullet, hvis produkterne lever op til bestemte krav til indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.
Fuldkornsmærket viser, at et produkt som fx mel, brød, morgenmadsprodukter og pasta lever op til en række krav i forhold til indhold af fuldkorn og kostfibre. Kravene til indholdet af fuldkorn varierer ud fra, hvilket produkt der er tale om. Derudover må produkterne ikke indeholde for meget fedt, sukker og salt.
Dansk mad, der er produceret efter økologireglerne, bærer det røde økologimærke. Det vil sige, at producenten har haft fokus på miljø, dyrevelfærd og mere skånsom forarbejdning med et minimum af tilsætningsstoffer.

Varer fra udlandet kan også få det danske økologimærke, men mærket skal sættes på i Danmark. Reglerne for økologi er de samme for alle medlemslande i EU. Forskellen på det danske ø-mærke og EU-mærket er, at det er de danske myndigheder, der laver kontrollen med ø-mærket.
Økologisk mad, der færdigpakkes i EU, skal mærkes med EU’s økologimærke. Det gælder også for de produkter, der allerede har det røde Ø-mærke. Mærket kan også bruges på færdigpakket økologisk mad fra lande udenfor EU, men det skal fremgå, om maden stammer fra EU eller ej.
Du møder mærket på kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter som mælk, ost og smør. Mærket garanterer, at produktet er produceret med højere dyrevelfærd end konventionelt. Dyrene har for eksempel adgang til udendørs arealer. Der er krav til både opvæksten, transporten og slagtningen.
Varer som kakao, kaffe og bananer, der er produceret under bæredygtige handelsforhold, kan få Fairtrademærket. Mærket skal sikre bedre priser, arbejdsforhold og vilkår for bønder, landmænd og arbejdere blandt verdens fattigste.
Fisk fra fiskeopdræt, der lever op til en række kvalitetskrav for bæredygtig, miljøvenlig drift og social ansvarlighed, kan få mærket.
Vildtfangede fisk og skaldyr, der lever op til en række krav for sporbarhed og bæredygtigt fiskeri, kan få mærket. Fiskerier skal værne om fiskebestande, bevare økosystemer og samtidig drive en effektiv og ansvarlig forvaltning af deres fiskeri. Samtidig skal produktet kunne spores hele vejen tilbage til det bæredygtige fiskeri.
Vilde fisk, der er fanget med skånsomme fiskeredskaber, kan få dette danske mærke. Bundtrawl er for eksempel ikke tilladt, fordi det skader dyrelivet omkring havbunden.

Fiskene må kun komme fra sunde bestande, og de skal være fanget kystnært fra en båd, der er mindre end 17 meter.

Prøv mærkevendespillet, hvor der er flere udvalgte mærker med.

Hvornår er frugt og grønt i sæson?

Når du skal købe frugt og grønt, er det en god idé at vælge det, der er i sæson. Sæsonens danske frugt og grønt er nemlig friskere, ofte billigere og smager også godt. Derudover har det ikke så lang en transport, så det er også bedre for klimaet.

Herunder er en liste over, hvornår forskellige frugter og grøntsager er i sæson i Danmark:

Frugt og grønt i sæson

Grønkål, gulerødder, hvidkål, Jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinakker, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.
Grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinakker, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.
Feldsalat, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinakker, persillerod, porrer, purløg, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, tomater, østershatte.
Agurk, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, persille, porrer, rabarber, radiser, ramsløg, rosenkål, rødbeder, salat, selleri, spinat, tomater, østershatte.
Agurk, forårsløg, persille, rabarber, radiser, salat, spinat, tomater.
Agurk, asparges, bladbeder, blomkål, broccoli, gulerødder, jordbær, kartofler, kinakål, løg, persille, radiser, salat, spidskål, spinat, tomater, ærter.
Agurk, bladbeder, blomkål, broccoli, bær, gulerødder, hindbær, jordbær, jordskokker, kartofler, kinakål, kirsebær, løg, persille, rabarber, radiser, salat, spidskål, squash, tomater, ærter.
Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bær, bønner, gulerødder, hindbær, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, persille, porrer, pærer, rabarber, radiser, rødbeder, rødkål, salat, spidskål, spinat, squash, tomater, vindruer, æbler, ærter.
Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bønner, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinakker, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spinat, squash, tomater, vindruer, æbler.
Agurk, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinakker, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spidskål, spinat, squash, tomater, valnødder, vindruer, æbler.
Blomkål, græskar, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinakker, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, tomater, æbler.
Blomkål, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinakker, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, æbler.