Bæredygtigt indkøb

Ordet ‘bæredygtighed’ er populært som aldrig før. Det bliver brugt i rigtig mange sammenhænge, og derfor er det let at blive i tvivl om, hvad det helt præcist betyder. Den definition, vi bruger her, stammer fra FNs rapport ”Vores fælles fremtid” fra 1987, som også kaldes for Brundtlandrapporten. Her står: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

I den tidlige menneskelige historie levede vi som jægere og samlere. Her jagede og samlede folk det, de havde brug for, uden at naturen led overlast. Men i takt med, at vi mennesker lærte at dyrke jorden ved hjælp af teknologier, og vi blev flere og flere mennesker på kloden, er det gået ned ad bakke med bæredygtigheden. Vi bruger altså flere naturressourcer, end vi giver tilbage, når vi producerer og spiser mad. Det er ikke bæredygtigt.

Når man ser på bæredygtighed i forhold til mad, handler det om, at der skal produceres nok mad til at brødføde os alle, samtidig med at vores klode ikke skal lide overlast og blive drænet for ressourcer, så der ikke er nok til fremtidige generationer. I produktionen af mad skal der altså tages bedst mulig hensyn til klimaet, til miljøet, til dyrene og til de folk, der producerer maden.

FNs verdensmål

FNs 17 verdensmål handler om, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig fremtid for vores fælles klode og for alle levende væsner på jorden. Udfordringer er der mange af – både for mennesker, dyr og natur. De 17 verdensmål beskriver 17 udfordringer, som de 193 medlemslande er enige om, er vigtige. Målene sætter en retning for, hvordan vi i fællesskab skal løse de globale udfordringer.

FNs 193 medlemslande har alle dedikeret sig til at arbejde med målene. Det kræver handling og nytænkning af både vaner og holdninger. Men det er ikke kun lederne og staten i landene, der skal gå nye veje. Også private virksomheder og personer som dig, mig og vores familier er nødt til at arbejde sammen for, at vi når målene.

I Forbrugerrådet Tænk er særligt verdensmål 12 i fokus. Det handler om at sikre ansvarligt forbrug og produktion.

I forhold til mad betyder det, at maden skal være produceret på en mere bæredygtig måde, der tager hensyn til mennesker, dyr og natur. Samtidig skal vi minimere madspild. Konkret er der i FNs verdensmål 12 opsat et mål for, at det madspild, der sker i butikker og hjemme hos forbrugerne, skal halveres inden 2030.

Klimavenlig mad

Klimaforandringerne er en udfordring, som vi er nødt til at tage alvorligt alle steder i verden. En del af problemet er udledning af for mange drivhusgasser til atmosfæren.

Produktion af mad til jordens befolkning er ganske dyrt i klimaregnskabet. Transport, opvarmning af stalde og drivhuse, brug af maskiner, gødning, sprøjtemidler og produktion af foder til dyr er nogle af de poster, der gør, at mad vejer tungt i klimaregnskabet. Derudover tæller selve forarbejdningen, samt opbevaring på køl og frys i butikker og hjemme også med.

Ikke alle fødevarer er dog lige belastende for klimaet. Noget mad belaster mange gange mere end andet. Fx belaster hakket oksekød over 10 gange så meget som hakket svinekød, og mere end 100 gange så meget som den samme mængde gulerødder. Tallene stammer fra Concitos store klimadatabase: https://denstoreklimadatabase.dk/.

Tjek fødevarernes klimabelastning i klimadatabase

Concito er Danmarks grønne tænketank, der arbejder for at medvirke til lavere udledning af drivhusgasser. De har udarbejdet en klimadatabase, hvor du kan tjekke, hvor højt et klimaaftryk forskellig slags mad har i gennemsnit.

Du kan søge på 500 forskellige fødevarer i Concitos database på https://denstoreklimadatabase.dk/. Tabellen viser, hvor mange kg CO2 der udledes ved at producere 1 kg af fødevaren. Det er tal fra denne database, der er brugt i denne artikel.

Madspild

Hver gang mad, der kunne have været spist, bliver smidt ud, er det madspild.

Madspild er ikke kun spild af mad. Det er også spild af de ressourcer, som er blevet brugt til at producere maden, fx vand, jordareal og energi.

I Danmark alene smides årligt 814.000 tons mad ud. Heraf udgør spild fra private hjem 247.000 tons. Tallene kommer fra Fødevareministeriets første samlede kortlægning af madspild i Danmark, der blev udgivet i juni 2021.

Meget madspild kan undgås, hvis alle ved, hvordan mad bedst opbevares, hvordan man kan tjekke holdbarheden af mad og hvordan rester kan bruges. Alt det kan du få hjælp og inspiration til i Forbrugerrådet Tænks madspilds- og råvareapp For Resten.

Appen kan hentes gratis i App Store og Google Play.

Madspild og klima hænger sammen

En fødevare udgør den samme klimabelastning, uanset om den ender med at blive spist eller smidt ud. Madspild er således klimabelastning til ingen verdens nytte. Ifølge en rapport fra Concito, er madspild faktisk et af de områder, der har størst potentiale i forhold til at sænke CO2-udledningen. Hvis der ikke produceres mad, der ender som spild, udledes der markant mindre CO2.

Fordi der er forskel på forskellige madvarers klimabelastning, betyder det også noget, hvilken slags mad, der går til spilde. I forhold til klimaet er det for eksempel værre at smide 1 kg oksekød ud end 1 kg gulerødder.

Politisk forbrug

Indkøb i supermarkedet handler ikke kun om at få mad på bordet. Når du køber ind, sender du som forbruger et signal til producenter, leverandører og supermarkeder om, hvilke slags varer du ønsker flere af i fremtiden.

Med de varer, du køber, er du med til at sende et signal om, hvilken slags verden du ønsker. Køber du varer, der tager hensyn til klimaet, naturen, dyr og mennesker, er du med til at skubbe verden i en mere bæredygtig retning. Det gør du både ved at sende et signal til butikkerne og producenterne, men også til dine venner og familie, som måske bliver påvirket af dig.

Økologiske æg er et godt eksempel. Flere er begyndt at købe økologiske æg, og det har været med til at påvirke burægproducenter til at omlægge produktionen. Valget af økologiske æg frem for buræg betyder, at flere kyllinger bliver behandlet bedre.

Produktion af mad kan være belastende for miljøet

Det kan være belastende for miljøet at producere mad. Sprøjtegifte tager livet af insekterne – både dem der spiser afgrøderne og alle de andre insekter, der kommer i berøring med giften. Når insekter dør, har det konsekvenser for andre smådyrs overlevelse og for hele økosystemet omkring markerne. Samtidig siver resterne af sprøjtegiftene fra markerne ned i grundvandet og ødelægger miljøerne omkring markerne. På sigt kan det gå ud over vores drikkevand.

Økologiske landmænd må ikke bruge sprøjtegift forebyggende. Derfor er økologi er et godt valg for miljøet, fordi kravene er med til at sikre en rigere natur med større biodiversitet, og renere drikkevand.

Svanemærket og EU-Blomsten

Svanemærket og EU-Blomsten er to gode mærker at holde øje med, når du vil træffe gode valg for miljøet. Mærkerne finder du på pleje- og husholdningsprodukter som fx håndsæbe, opvaskemiddel og bagepapir. Mærkerne fortæller dig, at produktet lever op til en række miljø- og klimakrav, og at der er stram kontrol af produktet i hele produktionskæden.

Der findes endnu ikke et egentlig klimamærke til fødevarer, men Svanemærket og EU-Blomsten fungerer som en slags klimamærker på pleje- og rengøringsprodukter. 

Brug Kemiluppen

Du kan bruge Forbrugerrådet Tænks app Kemiluppen til at tjekke, om der er uønsket kemi i din kosmetik og rengøringsmidler. 

Dyrevelfærd

Kølemontrerne bugner oftest af kød i supermarkedet. Vi spiser meget mere kød i dag, end vores forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn. Det store kødforbrug kan lade sig gøre, fordi der produceres rigtig mange slagtedyr. Samtidig er kød ikke særligt dyrt, fordi der også er konkurrence på prisen. Derfor handler det for mange producenter om at producerer dyrene så billigt og hurtigt som muligt. Desværre er det dyrene, der betaler prisen, med korte liv under dårlige forhold. Ønsker du bedre forhold for dyrene, er der forskellige mærker, du kan gå efter, når du køber ind.

Mærker hjælper forbrugerne

Økologi er generelt et godt valg for dyrevelfærd. Økologiske høns, køer og svin har bedre levevilkår end ikke-økologiske dyr. De har plads til at bevæge sig og kommer ud i det fri modsat konventionelle dyr, som sjældent kommer udenfor. Økologiske dyr får økologisk foder, de må ikke få vækstfremmende hormoner, og de får kun antibiotika, når de er syge – ikke forebyggende.

Der findes også andre dyrevelfærdsmærker. COOP har sit eget dyrevelfærdshjerte, og det officielle mærke fra Fødevarestyrelsen hedder Bedre Dyrevelfærd. Du skal dog være opmærksom på, at de mange dyrevelfærdsmærker ikke har samme krav til levevilkår for dyrene.

Det bedste, du kan gøre for dyrene (og samtidig for klimaet), er at spise mindre mængder kød, vælge det økologiske kød, når du skal købe kød og undgå at kød ender som madspild.

Ordentlige arbejdsforhold

I de fattige dele af verden har mennesker ikke de samme gode, sikre arbejdsforhold, som de fleste har her i Danmark. Mange er fattige, har ingen uddannelse og er så afhængige af det job, de har, at de ikke kan stille nogle krav til deres arbejdsgiver. For mange betyder det, at de arbejder under usle og ofte farlige forhold. Nogle steder i verden arbejder også børn med farlige kemikalier og store knive i mange timer om dagen.

Fairtrade-mærket er et godt mærke at gå efter, hvis du vil støtte ordentlige arbejdsforhold for bønder og plantagearbejdere i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika.