Opskrift: Tofuboller i tomatsauce med bagte kartofler
Prøv opskriften fra familien Mindelund. Måske kan det blive familiens nye favorit?
Foto:
DR
·
17. September 2025
Her er opskriften fra familien Mindelund.
Opskrift
Til 4 personer
Kartofler
- 800 g kartofler
- Paprika
- Spidskommen
- Kardemomme
- Olivenolie
- Salt og peber
Krydret tomatsauce
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 100 g svampe
- ½ aubergine
- ½ squash
- 1 rød peberfrugt
- 2 spsk. paprika
- 1 spsk. sød paprika
- 1 tsk. røget paprika
- ½ tsk. cayennepeber
- 140 g tomatpure
- 1 dåse hakkede tomater
- 200 ml ris cuisine (alternativ til madlavningsfløde)
- 1 grøntsagsbouillonterning
- Salt og peber
- Olivenolie til stegning
Tofuboller
- 200 g tofu
- 4 fed hvidløg
- 1 håndfuld persille
- 1 dl havregryn
- 1 dl rasp/pankorasp
- 2 tsk. sød paprika
- 1 tsk. umami-krydderiblanding
- 2 tsk. allroundkrydderi
- 1 håndfuld basilikum
- Saft fra 1 citron
- 1 tsk. natron
- 100 g svampe
- 2 spsk. honning
- Salt og peber
- Olivenolie til stegning
Tasty-sauce
- Syltede agurker
- 1,5 dl mayonnaise
- 1 spsk. ketchup
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. hvidvinseddike
- ½ tsk. løgpulver
- ½ tsk. paprika
- Salt og peber
Gnavegrønt
- Agurk, skåret i stænger
- Gulerødder, skrællede og skåret i stænger
- Rød peber, skåret i stænger
Sådan gør du
Kartofler
- Kartoflerne halveres og lægges med skrællen oppe på en bageplade, hvorefter den pensles og saltes. Bages i ca. 30 minutter på 190 grader.
Krydret tomatsauce
- Skær løg i små tern og hak hvidløg fint.
- Resten af grøntsagerne skæres i mindre tern.
- Løg og hvidløg steges i olivenolie. De andre grøntsager tilsættes og steges med, til de er møre sammen med krydderierne.
- Tilsæt tomatpuré, de flåede tomater og paprika. Tilsæt ris cuisine og til sidst bouillonterning og lad saucen simre i min. 8 minutter.
- Tilsæt evt. to fed friskrevet hvidløg ved omrøring inden servering.
Tofuboller
- Hak svampene og hvidløget groft.
- Kør alle ingredienser på en foodprocessor, til den får en god farslignede konsistens.
- Kom havregryn og rasp i, indtil konsistensen er lidt som modellervoks. Form dem som små boller og pensl dem med olie, kom evt. lidt krydderier i olien.
- Bages i ovnen i 10-15 minutter på 190 grader.
- Lav evt. en prøvedelle.
Tasty-sauce
- Hak de syltede agurker fint.
- Bland alle ingredienser sammen i en skål og smag til med salt og peber.
Velbekomme!
Opskriften er udviklet af familien Mindelund
Støttet af